Drømmer du om at lære at ride? Elsker du heste? Vores hyggelige rideskole er åben for alle.  Her er på Gribskov Rideklub findes der hesteglade ryttere i alle aldre. Og vi tilbyder både junior- og seniorhold i dressur, såvel som spring fra begynder til øvet niveau. Undervisningen foregår i ridehus om vinteren og på ridebane om sommeren.

Hvad skal du bruge for at starte?

Vi har hesten du kan ride på og du behøver slet ikke have en masse dyrt udstyr for at starte til ridning.
Ved første ridetime kan du låne ridehjelm af os. Men anden gang skal du selv medbringe en sådan. Det skal være en sikkerhedsgodkendt ridehjelm. EN1384 Sikkerhedsgodkendt ridehjelm er obligatorisk ved ridning og for børn – også i stalden.

Det anbefales også:

  • at anvende en sikkerhedsvest til springundervisning især, men også til alm. rideskoleundervisning
  • at bruge par joggingbukser og en bluse eller jakke, der passer til vejret samt et par støvler med lidt hæl.

Sikkerhed og ansvar
Ridning, op- og afsadling sker på eget ansvar. Det er derfor meget vigtigt at følge vejledninger og regler – dem finder du her (link på vej)
En god ide er at deltage i ryttermærkeundervisning og andre kurser. Desuden anbefales det at tegne en fritidsulykkesforsikring.

Iøvrigt om undervisningen
Er rytteren selv skyld i ikke at kunne ride – ydes ingen erstatningstime eller refusion.
Vær opmærksom på at betalingen dækker 4 gange rideundervisning pr. måned. Aflysning af timer vil fremgå af girokort og ved opslag.
En holdplads er personlig og kan ikke benyttes af andre.
Der er lukket for undervisning i juli måned samt på helligdage og i skoleferier

Bemærk!
I forbindelse med stævner arrangeres specielle stævnehold. Dette aftales med rideinstruktøren. Kontakt Bonnie på tlf: 29 91 99 77