Vi er en aktiv og velfungerende klub med ca. 300 medlemmer i alle aldre, og der lægges stor vægt på, at alle ryttere, handicappede som ikke handicappede, rideskoleryttere som privatryttere, tager hensyn og respekterer hinanden. Vi kan godt lide at hygge os med de forskellige aktiviteter omkring et stævne, samt ved fester og andre arrangementer.

Kun ca. 300 meter borte ad grusvejen ligger Gribskov med alle dens herligheder. Det er dejligt at ride i skoven hele året rundt og i næsten al slags vejr, som supplement til den daglige træning i rideklubben. Det er derfor skønt at Gribskov har et 90 km langt sammenhængende ridenet parat til at føre hest og rytter gennem den smukke løvskov.

På Gribskov Rideklub har vi plads til ca. 30 privatheste og 11 rideskoleheste.  Alle rideskoleheste kommer på store jordfolde hver dag, og privathestene kommer enten på store jordfolde eller dejlige græsfolde. Alt efter lyst og behov.